Ny forskning: Sundhedsudgifter kan være 52 mia. kr. højere i 2035

Finansministeriets måde at beregne fremtidige sundhedsudgifter på kan give et for lavt billede af udgiftspresset i 2035. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, som estimerer, at forskellen kan være op til 52 milliarder kroner.

Ifølge forskningen skyldes afvigelsen blandt andet, at ministeriets model antager konstante udgifter pr. person inden for hver aldersgruppe, mens nye beregninger tager højde for både faldende dødelighed og forskellig vækst i sundhedsudgifter mellem aldersgrupper.

Alexander O.K. Marin fra Syddansk Universitet understreger, at resultaterne afhænger af den anvendte metode og peger på, at:
"Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilken regnemetode der er bedst, men resultaterne peger på, at sundhedsudgifterne i 2035 kan blive højere, end Finansministeriets nuværende model viser."

Analysen viser tre forskellige scenarier: En traditionel beregning giver en stigning på 17 procent i sundhedsudgifterne frem mod 2035. En model med ens vækst på tværs af aldersgrupper viser en stigning på 67 procent. Når der samtidig tages højde for dødelighed og forskelle mellem aldersgrupper, stiger udgifterne med 89 procent.

Størstedelen af væksten skyldes stigende udgifter pr. person, som ifølge analysen står for 81 procent af den samlede udvikling. Særligt borgere over 80 år spiller en central rolle, da de både har høje udgifter og en hurtigere udgiftsvækst end andre grupper. Denne gruppe forventes at stå for næsten halvdelen af den samlede stigning frem mod 2035.

Forskerne understreger samtidig, at beregningerne bygger på, at nuværende mønstre fortsætter, og at politiske beslutninger kan ændre udviklingen betydeligt.

Faktaboks:

• Kilde: ROCKWOOL Fonden og Syddansk Universitet
• Forsker: Alexander O.K. Marin, adjunkt ved Syddansk Universitet
• Mulig forskel i sundhedsudgifter i 2035: op til 52 mia. kr.
• Finansministeriets metode: antager konstante udgifter pr. person inden for aldersgrupper
• Nyt forskningsresultat:
  
  
  
  • 17 % stigning (Finansministeriets metode)
  • 67 % stigning (ens vækst på tværs af aldersgrupper)
  • 89 % stigning (inkl. dødelighed og forskelle mellem aldersgrupper)
  
  
• 81 % af væksten skyldes højere udgifter pr. person
• Personer over 80 år: 46 % af den samlede stigning
• Ældre (80+): ca. 5 % af befolkningen i 2022
• Analysen bygger på fremskrivning af nuværende udgiftsmønstre frem mod 2035