H.C. Andersen og operaen vækkes til live på Holmegaard Værk

Lørdag den 20. juni danner Holmegaard Værk rammen om koncerten "H.C. Andersen og Operaen", som afholdes i samarbejde med Ensemble Storstrøm. Her får publikum mulighed for at opleve en kombination af fortælling og musik med afsæt i H.C. Andersens liv og fascination af opera.
Musikformidler Henrik Engelbrecht guider publikum gennem fortællingen, mens sopran Denise Beck og ensemblet fortolker musikken. Koncerten sætter særligt fokus på Andersens relation til den svenske operasanger Jenny Lind.
Arrangementet finder sted fra kl. 16.30 til 18.30 og inviterer gæsterne ind i et stemningsfuldt univers, hvor litteratur, musik og kulturhistorie smelter sammen.
"Holmegaard Værk er et sted, hvor kunst og fortællinger mødes. Derfor giver det rigtig god mening at invitere publikum ind i H.C. Andersens univers netop her. Det bliver en oplevelse, hvor ordene og tonerne får lov til at bære historien i symbiose med steder", fortæller Signe Wind-Kierulf, eventkoordinator ved Museum Sydøstdanmark.
Koncerten er en del af museets ambition om at skabe levende kulturoplevelser, hvor publikum møder historien gennem flere sanser.
"Vi vil gerne bruge museerne som levende kultursteder, hvor publikum både kan gå på opdagelse i samlingerne og møde nye formater. En koncert som denne giver gæsterne en anden vej ind i kulturhistorien og viser, at museet også kan være et rum for mere end klassiske museumsoplevelser", siger Kristoffer Rosner Rydahl, publikumschef ved Museum Sydøstdanmark.
Faktaboks:
- Dato: 20. juni 2026
- Tid: Kl. 16.30-18.30
- Sted: Holmegaard Værk
- Pris: 125-175 kr.






Accepter kun nødvendige cookies