Elev- og studenterorganisationer kritiserer presset på unge i uddannelsesræset

Elev- og Studenterbevægelsen er bekymret over udviklingen i unges søgning til videregående uddannelser. Organisationerne peger på, at flere unge vælger flere sabbatår, blandt andet på grund af et stort karakterpres og usikkerhed om privatøkonomien.

Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning oplever mange unge et uddannelsessystem, hvor karakterer fylder for meget i vurderingen af deres muligheder.

“Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden,” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Organisationerne fremhæver også økonomiske forhold som en barriere for nogle unge. Højere leveomkostninger og en SU, der ikke følger inflationen, kan ifølge bevægelsen få flere til at udskyde studiestarten.

Samtidig peger de studerende på udfordringer ved flere professionsuddannelser. Selvom lærer- og sygeplejerskeuddannelserne oplever stigende interesse, er der fortsat bekymring for frafald og de økonomiske vilkår under uddannelserne.

“Vi er rigtig glade for at der er en stigning i ansøgertallet på lærer- og sygeplejerskeuddannelsen og at flere kan se sig selv i faget. Dog ved vi også, at der er mange, der falder fra under uddannelse. Fokus skal derfor være at sikre, at de studerende har lyst til at færdiggøre uddannelsen. Vi ved at hver femte sygeplejestuderende dropper ud i løbet af uddannelsen, og at en af hovedårsagerne er de økonomiske vilkår under praktikken. Det skal give mening, rent økonomisk, at læse en professionsbachelor,” Udtaler Cecilie Elmstrøm, forperson for de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

På universitetsområdet kritiserer Danske Studerendes Fællesråd samtidig sektordimensioneringen, som har reduceret optaget på de akademiske bacheloruddannelser. I år er 1.015 færre unge blevet optaget end sidste år.

“Nu ser vi ind i endnu et år hvor en masse unge mennesker ikke bliver optaget på en akademisk bacheloruddannelse. Der er præcist 1.015 færre optaget end sidste år. Det er på trods af at erhvervslivet råber efter mere specialiseret arbejdskraft. Derfor er sektordimensioneringen et kæmpe selvmål,” fortsætter Anton Stubbe Teglbjærg.

Fakta: Unge og uddannelsessøgning 2026

• Udfordringer: Elev- og studenterorganisationer peger på karakterpres, privatøkonomi og færre studiepladser som årsager til ændringer i unges uddannelsesvalg.
• Sektordimensionering: Universitetsreformen reducerer optaget på akademiske bacheloruddannelser med 10 procent frem mod 2030.
• Akademiske uddannelser: 1.015 færre unge er optaget på akademiske bacheloruddannelser i 2026 sammenlignet med sidste år.
• Afviste ansøgere: Mere end 10.000 ansøgere er ifølge Danske Studerendes Fællesråd blevet afvist på akademiske bacheloruddannelser i år.
• Professionsuddannelser: Organisationerne fremhæver særligt lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.
• Sygepleje: Ifølge Sygeplejestuderendes Landssammenslutning falder hver femte sygeplejestuderende fra under uddannelsen.
• Afsendere: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landsammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Sammenslutning af Danske Socialrådgiverstuderende, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd.